onsdag den 4. juli 2012

Min snekanindukke






Eller rettere sagt: Laras. For selvom kanindukken egentlig var til mig, har hun allerede adopteret den i sin bamseflok. 

Det er nu også ok. Tilfredsstillelsen for mit vedkommende har ligget i at sy den og at se Lara blive glad for den. Bamser er jeg vist blevet for stor til! :-)

Jeg har længe beundret de smukke kanindukker, som flere i Blogland syr. Wenche og Lisbeth må nok siges at være eksperterne på området, og det er da også Wenches dukkemagerbog, jeg har taget udgangspunkt i, da dukken skulle sys. 

Men hende, der sparkede mig i gang med projektet, er Line fra Xo Ein Ding. Datoen for projektet har været aftalt for en evighed siden. Line havde købt bog, ansigts-jersey, nåle, uld og hvad der ellers skal bruges; jeg medbragte selv frottén, som skulle blive kanindukkens krop. Og i går fik vi så syet vores allerførste kanindukker. Det var tidskrævende (og jeg forstår godt de høje priser, som en håndsyet kanindukke er oppe i), men med Wenches meget anvendelige og pædagogiske bog var det faktisk ikke så svært. Den bog kan stærkt anbefales - og med den i hånden behøver man ikke frygte at kaste sig ud i projektet. Lines dukke kan du forresten se her.

Kroppen designede vi selv, og der måtte 3 prøver til, før vi var tilfredse. Derhjemme fik kaninen kaninpels på - både rundt om ansigtet, vanterne og futterne - samt en lille kaninhale. Jeg havde glemt, hvor træls det er at sy i kaninpels - også selvom jeg har lært, at man skal skære pelsen og ikke klippe den, er der kaninhår over det hele. Men fint ser det ud - og det passer rigtig fint til retro-frottén og giver den et snekanin-look, synes jeg. 

Kanindukken er nu i Laras varetæt - og som I kan se på de nederste billeder, blev den taget godt i mod. Ja, jeg må jo igang med en ny, hvis jeg også skal have en:-)







25 kommentarer:

  1. Nårh hvor ser hun glad ud! -den slipper hun vist ikke foreløbig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, der går nok et par dage, før den ikke er spændende mere:-)

      Slet
  2. Eiii den kanin er altså super sød og cool på samme tid. Synes der er lidt grønlænder-kamik-stil over den. Fedt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Maria. Ja, der er måske lidt grønlænder over den. Jeg kom nu også til at tænke på en skipper, da jeg fik syet pelskraven på, fordi den gik hele vejen rundt og lignede lidt skæg:-)

      Slet
  3. Åååh, hvor er den super fantastisk sød og helt sin egen. Jeg forstår godt at Lara adopterede den med det samme!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:-) Ja, den er nemlig helt sin egen. Det er jo det, retro-stoffer kan gøre - at gøre ting helt unikke.

      Slet
  4. Hvor er den sød! Og pelsen giver et fantastisk touch! :D

    SvarSlet
  5. Jag förstår gott att hon blev glad och nöjd med det där! Hur söt som helst och tyget är verkligen en dröm!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak:-) Ja, stoffet er bare helt fantastisk.

      Slet
  6. Den er godt nok blevet lækker! ;)

    SvarSlet
  7. Nøj hvor den er fin og sød! Jeg ville også have adopteret den lige på stedet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak:-) Lara adopterer alt på stedet, men mister ofte interessen ganske kort tid efter - nu må vi se, om denne kanin skal samme vej! :-)

      Slet
  8. Hej Anna!
    Jeg er også helt slået omkuld over hvor skøn den er! : ) Hvor sejt med det flotte retro stof! Tager du imod bestilling på den? ; )

    Kh Marthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar, Marthe. Jeg kan desværre kun lave denne ene, da jeg ikke har mere frotte tilbage.

      Kh
      Anna

      Slet
  9. Jeg er på ingen måde til dukker eller bamser. Men må sige at den der, den er voldsomt uimodståelig og kunne få mig til at ændre holdning! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for:-) Jeg er heller ikke det store dukke- eller bamsemenneske, men synes de kan være sjove at sy.

      Kh
      Anna

      Slet
  10. Hold nu op hvor er den sød Anna. Den er virkelig blevet fin, godt gået.

    SvarSlet
  11. Hold nu op den er fin..!!;) Vildt lækker... Så også Line IRL i går og de er bare søde.... Sådan en gad jeg godt lave..;)

    SvarSlet
  12. Tak for de søde kommentarer!
    Og Anne: Du må bare i gang! :-)

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  13. Åh- med det ansigtsudtryk får jeg vildt lyst til at lave en til mine piger-

    SvarSlet
  14. Den er fantastisk!
    Hvem vill ikke blive glad for at få sådan en :-)

    SvarSlet
  15. Hvor er det bare blevet en fantastisk sød kanindukke - helt unik og fin

    SvarSlet