mandag den 12. marts 2012

En pose blandede bolcher











Uh, det er svært at tage billeder af velour! Og især velourbukser, der sjældent kommer til at ligge som de skal. Der er simpelthen for mange folder!? Disse billeder blev desuden overbelyst - men jeg håber, at de alligevel giver indtrykket af 4 par bløde baby-velourbukser - og et farveorgie eller en pose blandede bolscher!

De blev syet i weekenden og er ganske simple og hurtigt lavet med rib og elastik i taljen og uden lommer. Men derimod med pynt af strygestof. To par drengebukser med stjerner - de ryger snart til København til to søde drengebørn der. Og to pigebukser, som kommer til at ligge i skabet, indtil der engang kommer nogle flere pigebørn i omgangskredsen. 

Jeg kan dog ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om katten - er den lidt uhyggelig? Derimod er jeg ikke i tvivl om blomsterbukserne - de er retro lige efter mit hoved! :-) Hvad mon du tænker?

Og strygestof har jeg mere af, hvis du også vil kaste dig ud i et lignende projekt - du kan se mere her.


33 kommentarer:

  1. De er SÅ fine. Katten er slet ikke uhyggelig, hvis du spørger mig, men. Derimod rigtig fin. Hvordan laver du hullet til kattens øje? Har du en udstandser? Eller gør du det med en lille hulde maskine?
    Kh viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Viola:-) Hullerne til øjnene er lavet med en hultang - det er ganske nemt!

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Jeg er helt vild med katten, og synes slet ikke den er uhyggelig!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt, at du ikke synes den er uhyggelig - her i huset er vi lidt uenige om det!

      Slet
  3. Er interesseret i at høre hvordan du syer elastik i ribkanten foroven? :)
    For det er ikke til at købe elastik der er lige så bred som man ønsker sin ribkant.

    Og er længden på din elastik samme længde som ribkanten?

    SvarSlet
    Svar
    1. Iøvrigt super flotte bukser!! Jeg er vild med dem med blomsterne - rigtig retro ja :o)

      Slet
    2. Hej Line

      Jeg syr en bred elastik inde i ribben, ellers falder bukserne af. Jeg tror elastikken er ca 4 cm bred og derfor ikke nær så bred som ribben. Det gør dog ikke noget. da jeg syr elastikken fast øverst i ribben i sømmen bagtil. Så bliver elastikken på sin plads. Elastikken er ca en halv cm kortere end ribben. Håber det gav mening?

      Kh
      Anna

      Slet
    3. Det gav meget mening, men som du har svaret længere nede, så vil en DIY være fedt!! :)

      Og noget helt andet, hvordan kan du fx vide hvor meget du skal bruge?
      Har lige syet et par til min lille niece, men når hun ikke er her, så synes jeg det er svært hvor meget der skal til. (Har hendes taljemål, men det skal jo være mindre end det)

      Tænker også på fx når du laver tøj til bestilling i forskellige størrelser. Er der et ca man kan gå ud fra? Fx at elastikken skal være 1/3 mindre end taljemål eller hvordan? :)

      Slet
  4. Jeg synes de er super lækre alle sammen osse den med katten. lækre farver lidt flippede og det er osse lige mig :-)
    Knus Maria
    ( der glæder sig til selv at lege med strygestoffet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du kan godt glæde dig - der er uanede muligheder:-)

      Slet
  5. Utrolig, utrolig vakker Anna Svenning veske under her. Gleder meg til å se flere. Skjønner at de betyr mye for deg.
    Ellen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Ellen! Jeg viser snart flere.

      Kh
      Anna

      Slet
  6. Det der strygestof er som magisk stjernestøv det giver lige prikken over iet virkelig flotte kreationer!

    SvarSlet
  7. De er virkelig skønne. Du er bare så god til at finde på Anna!

    SvarSlet
  8. Super fine, og blomster bukserne vinder også helt klart mit hjerte. Tak for elastik/rib beskrivelsen, det var lige hvad jeg kunne bruge.

    SvarSlet
  9. Hvor er de fine, og super ide med elastik i ribben, men jeg er altså ikke helt med. Er elastikken inden i ribben og er den så syet fast med en stikning, det kan jeg nemmelig ikke se på billedet.
    Jeg er virkelig inspireret, nu hvor Filippa har smidt bleen kunne jeg godt bruge 10 par af sådan bukser, tror lige jeg laver en bestilling på strygestof.
    katten er altså rigtig fin :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej jeanett

      Jeg prøver lige at forklare det lidt tydeligere:
      Jeg syr ribben sammen som et rør og ligeledes syr jeg elastikken sammen som et rør. Så lægger jeg elastikken ind i ribben og syr ribben fast på bukserne. Bagefter syr jeg en stikning i ribbens sammensyning (som kom, da jeg syede den sammen til et rør) foroven - det gør, at elastikken bliver på sin plads, nemlig foroven - og man lægger ikke mærke til denne stikning. Håber det giver mening. Eller måske jeg skal lave en diy med billeder? Det kunne jeg også godt.
      Og du skal være velkommen til at købe en pakke strygestof.

      Kh
      Anna

      Slet
  10. Nydeligt! Man bliver jo helt glad af farverne og motiverne! Katten er fin!

    SvarSlet
  11. Skønne bukser ;) Tror jeg skal lege med strygestof på et tidspunkt ;)

    SvarSlet
  12. Jeg kunne vildt godt tænke mig en diy på eleastik og rib i billeder;) flotte bukser!

    SvarSlet
  13. Nøj, hvor ser det bare fint ud!
    Jeg synes heller ikke at katten er uhyggelig :).

    Det er virkelig prikken over i'et det der strygestof.
    Jeg er meget fristet. Sådan en pakke skal da hurtigt få ben at gå på...

    Men hvor godt holder det i brug og vask?

    Maj

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maj

      Det holder fint i vask, synes jeg. Det er det samme, som industrien bruger til t-shirt og sweatshirt tryk, og hvis man bruger dte rigtigt - dvs stryger det ordentligt på - holder det fint.

      Kh
      Anna

      Slet
  14. Nej katten er supersød. Er også helt vild med stjernebukserne! :-)

    Eva

    SvarSlet
  15. super broeken, wow!!!!! helemaal niet creepy die kat, gewoon zalig allemaal!!! dikke proficiat!!!!!
    http://ingeltjen.blogspot.com/

    veel succes nog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold nu k'ft hvor er de bare alt for søde!! Hvorfor har jeg ingen børn :( ;)

      Slet
  16. Jeg synes på ingen måde katten er uhyggelig - super sød. fede bukser. Så i øvrigt dit lilla gule patchwork tæppe i et andet indlæg - hvis du laver flere er jeg en interesseret køber :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anna

      Det kan meget vel være, jeg kan lave flere. Du må gerne skrive en mail til mig, hvis du vil bestille et.

      Kh
      Anna

      Slet
  17. Jeg melder mig i koret som ikke synes katten er uhyggelig. Og blomsterbukserne er bare for lækre, virkelig retro! Flotte alle sammen.

    SvarSlet
  18. De er rigtig fine, og katte synes jeg også er fin - jeg kan ikke lige se uhyggen? Måske skulle jeg kaste mig ud i noget strygestof. Hvordan holder det efter vask?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det uhyggelige er jo, at den skyder ryg - plus at den ingen pupiller har! Det er en fastelavnskat, som jeg har brugt. Men det bløder det hele op, at der er et par hjerter over den.

      Strygestoffet holder fint i vask - kan vaskes op til 90 grader, men jeg vasker dog kun mit tøj ved 30 eller 40 grader, så det har jeg endnu ikke prøvet. Tricket er, at du skal stryge det ordentligt på - dvs det skal have tilpas varme - ellers holder det ikke. Det er dog nemt nok at bruge, synes jeg - og hvis man følger min vejledning, skulle det ikke gå helt galt.

      Kh
      Anna

      Slet
  19. Hvor er du bare dygtig til at sy!

    Jeg er rimelig grøn, når det kommer til syning, men kan godt finde ud af det og efter jeg har set dine bukser, så vil jeg selv prøve at begive mig ud i at sy et par bukser til min knægt :)

    Har bare lige nogle få spørgsmål:

    Bukserne er det tulle bukser møstre?
    Hvilket stof er det du bruger til bukserne udover velour?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sabrina

      Tak for de pæne ord:-)
      Mønstret er fra bogen "Børnetøj 0-3 år du selv kan sy" fra Politikens forlag, men et tullebukse-mønster kan sagtens bruges også. Jeg bruger også babyfløjl og alm bomuld. Til sommerbrug en tynd bomuld, til vinterbrug en kraftgere. Og man kan jo også fore bukserne til vinterbrug. Du kan også bruge isoli og jerseystof. Bare det ikke er for stift og kraftigt, kan det meste stof faktisk benyttes,

      Kh
      Anna

      Slet
  20. We offer numеrous niсotine altегnatives ranging from Pοwеrful to Gentle.

    We aсtuаlly offeг a zеrο-nicοtіnе alternatіve.


    Loοk into my sіtе :: http://clubwww1marketing.com/

    SvarSlet