søndag den 26. februar 2012

Kreadag i Århus


I går mødtes omkring 35 bloggere for at være kreative og hygge sig i hinandens selskab. Det er altid lidt spændende at være arrangør for et blogtræf, ligesom det som deltager kan føles som grænseoverskridende at deltage, for man kender jo ikke hinanden. Men ligesom sidst var det intet problem - allerede fra starten gik snakken lystigt om alt mellem himmel og jord. 




Dagen blev brugt på at snakke, spise kage, sy, hækle, strikke, male, lave sætterkasser, snakke, bytte stof, spise kage og så snakke lidt mere. Endnu en gang oplevede jeg, hvor nemt det er at tale med hinanden, på trods af, at man aldrig har set hinanden før. Men det skyldes vel, at vi mødes omkring det samme tema - nemlig kreativiteten?! Jeg undres dog alligevel - det er utroligt, så naturligt og nemt det er at snakke med hinanden.


Christine havde gaveposer med til alle - så smukke var de, og alle helt unikke.


Og mange søde bloggere havde værtindegaver med til mig. Bla. gavekort til Stof og Stil (som nok skal blive brugt;-)), hæklede påskeæg, hjemmelavet vendespil og lille dukke til Lara og stjernevedhæng - for bare at nævne nogle af de mange fine ting.



Kager og andre lækkerier var der som sædvanligt også nok af - både fastelavnsboller, romkugler, popcakes, macrons - og det var med til at forsøde dagen.



Jeg nåede ikke at få snakket med alle, da jeg også var optaget af mine kreative projekter. En sådan dag med så mange kompetente mennesker skal jo udnyttes;-) Og jeg fik hjælp til indstilling af symaskine, isyning af lynlås og indstilling af mit nye kamera af mange søde og dygtige bloggere. 

Tusind tak for jeres bidrag til, at det blev en skøn dag. Tak for de fine gaver og tak til jer, som bagte kage. Tak for jeres gode råd, for jeres positivitet og jeres dejlige selskab. Hvor er det fantastisk, at vi kan mødes på denne måde!

15 kommentarer:

  1. Tak i lige måde. Det var super hyggeligt at være med.
    Og hvor var det fantastisk hvor inspireret til nye projekter man blev.... Tror jeg har 5 nye ting jeg skal i gang med hæhæ. Men elsker det jo.

    SvarSlet
  2. Selv tak for en rigtig hyggelig dag :)

    Det var en inspirerende dag med mange nye inputs og ideer.

    SvarSlet
  3. Det ser bare så hyggeligt ud! Jeg skal vist være vågen næste gang og tilmelde mig, for det lyder som en fantastisk måde at være sammen på. Flotte billeder.

    SvarSlet
  4. Åhh, det lyder SÅ hyggeligt! Og alle ser venlige og rare ud! Jeg må med næste gang, må hellere til at spare op til togturen ;)

    SvarSlet
  5. Selv tak - det var en dejlig dag! Den gik bare alt for hurtigt, jeg kunne godt have brugt 5 timer mere ;)

    SvarSlet
  6. Selv tak! Jeg synes det var en supedejlig dag! Enormt skønt, at du har evnerne til at kunne arrangere sådan en kreadag! Jeg vil med igen næste gang :)

    God søndag!

    Kh. Jenny

    SvarSlet
  7. Hej Anna

    Tusind tak for et rigtig flot arrangement, det var en virkelig hyggelig dag.

    Camilla

    SvarSlet
  8. Dejlige billeder Anna - og tak for endnu en skøn dag i dit og en masse andres kreative kvinders selskab. Dejligt at vi igen kunne låne "din skole".

    Bedste tanker herfra og nyd din søndag :-)

    SvarSlet
  9. Tak i lige måde..

    Det var hyggeligt.. har skrevet om den gode dag i Århusianske..
    Snøn stemning og fine ting som de meget dygtige piger fik fremstillet..

    Tak igen for det store initiativ..
    Lone

    SvarSlet
  10. Tak for sidst. En dejlig dag:-)
    Kh Christina

    SvarSlet
  11. Tak for sidst. Det var en fantastisk hyggelig og inspirerende dag. Dejligt at være sammen med andre, som deler glæden ved det kreative. Det er altid hyggeligt at møde nye mennesker og lære dem at kende. Dejligt at vi kunne være på "din" skole.

    Kh Mette

    SvarSlet
  12. Også et tusind tak for sidst herfra - det var super hyggeligt, og mega fedt at folk bare snakkede og snakkede - der var så fantastisk stemning. Håber helt sikkert at vores veje mødes igen :-)
    Mvh Tina

    SvarSlet
  13. Kære alle sammen

    Ja, det var en super skøn dag. Endnu engang tak for både gaver, kager, gode råd og jeres glade tilstedeværelse!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  14. Hej Anna
    Tusind tak for et godt initiativ.. Som du selv skriver er det en smule grænseoverskridende at deltage og det er især svært når man så fornemmer at I kender hinanden så godt.. Men heldigvis blev man modtaget med åbne arme og følte sig velkommen... Det var en dejlig dag og er glad for jeg tog springet om at komme med.. (trods halsbetændelse) så håber der kommer et nyt arrangement hvor jeg er mere på toppen.. For var meget stille ifht. hva jeg normalt er...
    Synes jeres elefanter var så fine..
    Mvh Mille

    SvarSlet
  15. Det lyder så hyggeligt. Jeg er lige begyndt at følge din blog. Jeg lagde mærke til den via et link fra Jennys blog "Eyes of Jenny".
    Håber der bliver flere blogtræfs.
    Jeg ville såmænd også gerne selv tage initiativ til det. Men det kræver, at der flere, der begynder at følge min blog "Annemaris Univers".
    Jeg er dog først ved at få den op at køre.

    SvarSlet